Próblema : åbne seminarer 2. problem v. Darío Gonzáles

Próblema er et frivilligt studenter initiativ, en åben mulighed for levende diskussion og en stædig insisteren på værdien af det problematiske.

Vi har et problem!!

Når løsningen på dagens uddannelsespolitik er indføringen af økonomiske principper. Når vores udannelsesinstitutioners formåen bliver målt i de kvantificerende optimeringskrav, hastighed og penge. Kan vi ikke længere sige at, udannelse og læring er neutralt, det er produktorienteret – og produktet er uniformt orienteret i én retning, målretningen. Man lærer at fortænke sig i karakterer og job, man lærer om et pensum, man lærer et svar, men man lærer frem for alt blot løsningen, uden omtanke.

Dagens løsning er derfor dagens problem, for ingen lærer at tænke udelukkende ved at kende svaret. For hvad vil det sige at tænke? Beskæftigelsen med spørgsmål overhovedet? At gå det problematiske i møde? Problemet motiverer tanken, nysgerrigheden og en åbenhed for perspektiver. Problemet er gnisten der tænder diskussion og debat. Vi har brug for problemet, for korset for forstanden, for snubletråde og spørgsmål. Og vi bør nu spørge om ikke det problematiske i sig selv skal være en del af tankens løsning.

Derfor har vi stiftet Próblema – for at åbne et frirum for tanken der struktureres af det problematiske og ikke af svarene, for at forskere, kunstnere, studerende og kyndige kan afholde oplæg og diskussioner der inspirerer til tænkning. Her vil vi lære at tænke med et pensum, både på tværs og på trods af uddannelse, for passionens, engagementets og refleksionens skyld. Ethvert af Próblemas seminarer er et oplæg til diskussion, der tager sit udgangspunkt i oplægsholderens forhold til en given problematik. Første tema er ”Eksistens og æstetik”, med denne overskrift afholdes 3 arrangementer,

ved vores 2. arrangement kan vi præsentere Darío González, ekstern lektor ved Københavns universitet, med oplægget “Værket som spørgsmål. Om Barnett Newman, Jean-Francois Lyotard og det sublime”. Problemerne er stadig foran os, d. 24 maj kl 14:30 til 18:00 går vi i kødet på dem på Prags Boulevard 43.

Samtidig kan vi annoncere at næste foredragsholder bliver lektor ved syddansk universitet Jørgen Hass.

Se nærmere på www.fukk.dk/PROBLEMA
– Hør og del tidligere arrangementer fra vores lydarkiv

kontakt os på problema@fukk.dk
eller find os på facebook: www.facebook.com/pages/Pr%C3%B3blema/792404190786923

Tlf: 40871411 (reference; Anton)