Udsagn

“Arbejdsfællesskabet PB43 er et lysende eksempel på hvordan storbyer kan, og er nødt til, at give plads til iværksætteri der danner grundlaget for økonomisk vækst og jobskabelse i samfundet. Med et stigende antal tilflyttere til de urbane områder har dem der regerer byerne et ansvar i at bibeholde samt skabe ny muligheder for iværksætteri, innovation og trivsel.”
– Anders Norström Christiansen
Business Executive, Smarter Cities Leader for IBM Nordic

“Steder som PB43 findes i alle de toneangivende storbyer jeg har været i. I mange af storbyerne hjælper man disse fællesskaber, fordi man ved de betyder vækst. Det er på steder som PB43 at byens virkelige udvikling sker. Vi skal have mange flere steder som PB43 hvis vi gerne vil have opfyldt vores ønsker om innovation og fremdrift i et velfærdssamfund. I den tid jeg har været i PB43 har jeg set flere folk realisere deres ideer end alle andre iværksætterfælleskaber jeg har befundet mig i. Fordi der i PB43 ikke er et fokus på kapitalisering og vækst men på skaberlyst! Folk skaber af lyst og ikke af økonomiske incitamenter, og i den gentænkning opstår det nye samfund som vi alle ønsker.”
– Anders Morgenthaler
Tegner, forfatter, filminstruktør, samt initiativtager til Den Grønne Friskole, Amager

“Lokaliteten var dét, der inspirerede til pludselig at blive festivalarrangør, selvom det ikke lige var ens plan. Jeg havde i hvert fald ikke lige drømt om at arrangere en festival, før jeg så de muligheder, som stedet hér giver.”
– Kasper Find
Musikforeningen PB43, arrangør af musikfestivalen PB43 Præsenterer, medlem af PB43

 

13. 68 m2 Art Space Ingrid Bugge

 

“PB43 er unikt. Hér er både rummene til fede koncerter, udstillinger, osv. PLUS man har folkene: arkitekter, designere osv. Der findes nok ikke noget andet sted, hvor man har sådan en pakke samlet. Det er et enormt godt tilbud for folk udefra, at de kan hyre PB43 til forskellige projekter, også tværfaglige projekter.”
– Julie Bitsch
Billedhugger, medlem af PB43

 

My Lambertsen04 2

 

“PB43 giver os et sted at være og et sted at producere forestillinger. Der findes ikke produktionslokaler i vores branche [nycirkus, red.]. Højloftede lokaler, opvarmelige, med tilladelse til at bore skruer i væggene, dét er en mangelvare. Her har vi lager, øvelokale og alt samlet. Tidligere var vi i et lille lokale et andet sted, men der var ikke plads til at producere nyt stof til optrædener.”
– Rune Andersen
TinCanCompany, nycirkusartist, medlem af PB43

 

Camping-Delight-promo-7501-500x333

 

“Når vi indser, at vores høje uddannelsesniveau i Danmark skal bruges ikke bare til at sende produktion til udlandet, men til at højne kvaliteten af vore egne produkter, så bliver de også derefter. Der er rigtig meget fremtid i, at f.eks. WoodCouture og jeg har produktionsvirksomhed netop her i Danmark. Det er kulturbærende.”
– Kasper Kjeldgaard
Produktdesigner og projektudvikler, medlem af PB43

 

18. Produkter Keramikstyrelsen

 

“Vi har haft mulighed for at gøre noget som er lønsomt på forskellig vis – ikke nødvendigvis altid lønsomt i kroner og ører, men til gengæld utroligt lønsomt på vidensplanet, erfaringsmæssigt lønsomt.”
– Sigurd Elling
WoodCouture, arkitekt, snedker, medlem af PB43

 

1426410_10151759575796378_1599515036_n

 

“Det er inspirerende at gå med andre faggrupper rundt sig. Det skaber noget nyt for fællesskabet. Og hér på PB43 har jeg mulighed for at møde lokalbefolkningen, der kommer med åbne øjne, fordi de ikke har forventninger om, at de går på et museum eller et galleri. Det giver nogle rigtig interessante spørgsmål og snakke, som har skærpet mit sprog i min kunst.”
– Julie Bitsch
Billedhugger, medlem af PB43

 

Social Modeling11

 

“Det er vigtigt som freelancer at have et sted at tage hen, et sted at arbejde. Man gør stedet til sin arbejdsplads og folkene til sine kolleger.”
– My Lambertsen
Musiker, medlem af PB43

 

16. Fællesskabet

 

“På PB43 er der hele tiden en proces i gang, kan man mærke. Man fornemmer og kan se, at andre har gang forskellige projekter. Fællesskabet er dét, der gør det. Man kan se, at PB43 hele tiden udvider sig, og der kommer nye folk til. Man bliver ved med at kunne se, hvordan stedet udvider sig, udvikler sig og åbner sig – ikke bare til København, men også internationalt. En idé vandrer måske fra Hamborg til København, og dét kan måske gavne flere og f.eks. inspirere til nye og anderledes organisationsformer osv.”
– Lasse Bruun Eriksen
Arkitekt, medlem af PB43

 

6052796722_5870048333_o

 

“Man finder ikke så fede lokaler så billigt ellers i København. Ens projekter skulle kæmpe mere, hvis man ikke havde mulighed for at være her. Hér har man råd til at være mere eksperimenterende, og det betyder, at man tør satse lidt. Hér er der mere åbent over for nytænkning, fordi man bedre har overskud.”
– Julie Bitsch
Billedhugger, medlem af PB43

 

270905_128571320558155_623812_n

 

“Hvis PB43 kan bibeholde, at folk er så forskellige, så kan vi virkelig blive vigtige for lokalområdet og for København.” – – Jim Q. Holm
Musik manager, arrangør af musikfestivalen PB43 Præsenterer, medlem af PB43